|
Klubben tilstræber, at alle hold træner på baner, der svarer til holdets turneringskampe. F.eks. et syvmands hold træner og spiller kamp på syvmands baner.
Omklædningsrummene er åben ved alle træningsdage, samt ved hjemmekampe. Cafeteriet er åbent efter behov eller efter anmodning fra bestyrelsen eller trænerne.
Under kampene stiller klubben spilledragter til rådighed. Fodboldstøvler og benskinner står forældrene eller spillerne selv for. For børnenes sikkerhed skal alle bruge benskinner, helst fra første dag. Fodtøjet kan være gummisko, kondisko eller fodboldstøvler. Dog anbefales fodboldstøvler.
Aktivitetsniveauet bestemmes af trænerne i samråd med forældrene og spillerne. I ungdomsafdelingen deltager vi i turneringer og et til flere stævner pr. sæson. Under træningen stiller klubben bolde, kegler, overtrækstrøjer m.m. til rådighed. Hver spiller skal have en bold. Der vil til enhver tid blive indkøbt bolde og kegler til at dække dette behov.
Vi træner mellem en til tre timer per uge, afhængig af alderen. For de små er der mindre træning og færre kampe.
Vores grundsætning er: ”Man vinder, og man taber som HOLD”. Vi forsøger derfor at gøre spillerne til teamplayere for at få den rette holdånd.
Alle er på hold, ellers er der gratis kontingent, indtil der er nok børn/spillere til et hold i en turnering.
|