Menu

Horsens KFUM U8 drenge vinder A - Finalen ved Lunderskov Frøs Cup 2018.

image
21. august 2018 kl. 09:55

Horsens KFUM U8 drenge vinder A - Finalen ved Lunderskov Frøs Cup 2018.

 Lørdag d. 18/8 var KFUM drengene årgang 2011 på plads til Lunderskov Cup sammen med 15 andre forventningsfulde hold.

Efter gruppens 3 indledende kampe, stod vi tilbage med 9 point og en målscore på 13-0.

Alle 7 deltagende drenge var i hopla fra start og bidrog med højt humør, fight og ikke mindst et fantastisk sammenhold.

I kvartfinalen ventede hård modstand fra et lokalt sammenbragt hold med navn ”De seje U8”. Efter en tæt kamp endte det med en sejr på 4-2. Trods en uheldig start, hvor drengene kom bagud, så viste de igen stor moral og kæmpede sig tilbage med flotte mål og sammenspil på et højt niveau.

Semifinalen bød på hjemmeholdet Lunderskov, men selvom trætheden begyndte at melde sig, formåede drengene at lægge et tungt pres igennem hele kampen og sikre en 4-1 sejr.

I Finalen ventede SIF, og kampen var yderst intens med meget trætte spillere på begge hold. Den ordinære kamp endte 2-2, hvorefter der måtte straffesparkskonkurrence til. Her havde vores drenge de bedste nerver og vandt efter 4. spark.

 

Stævnet var en stor oplevelse for såvel drengene som forældre og søskende, der støttede op hele dagen. Alle spillere bidrog flot hele dagen og fik fortjent en stor pokal med hjem til klubhuset.